1) Øv dig i at se og give dig selv FLERE MULIGHEDER
2) Test dine hypoteser af i virkelighedens verden
3) Sov på det – eller skab afstand til din beslutning både fysisk og psykisk
4) Vid at du ikke kender fremtiden
Du skal træffe et valg. Problemet er, at du ofte kun ser den information, der er lige foran dig. Du glemmer simpelthen at vende din opmærksomhed mod alt det, der ligger udenom. Du ser kun det der er i dit umiddelbare fokus (spotlight-effekten), alt udenfor er henlagt i mørke. At have et snævert fokus kan komme til at koste. Både for virksomheder, ægteskaber og kassekreditter.
Derfor: Giv dig selv flere muligheder. Øv dig i at se væk fra spotlightet. Se hvad der er udenfor dit fokus. Undgå en tilgang der hedder ”enten-eller-logikken”. Tænk hellere ”både-og”. ”Hvordan kan jeg gøre begge dele?
Forestil dig, at de to muligheder, du har, pludselig forsvinder. Hvis du ikke havde de to muligheder, hvad ville du så gøre?
Du vil automatisk lede efter det som allerede understøtter dine nuværende synspunkter. Det hænger sammen med at vi som mennesker har en tilbøjelighed til at følge bestemte irrationelle mønstre, når vi beslutter os. Du ignorerer det, der modbeviser de antagelser, du har gjort dig på forhånd. F.eks. har forskere påvist, at politifolk afskærer store dele af relevant information, når de først har sigtet en mistænkt.
Derfor: Test dine hypoteser af i virkeligheden. Bevar et åbent sind og udfordr dine holdninger. Evt. afprøv dine hypoteser med små eksperimenter. Hvis du f.eks. har sat dig i hovedet at du vil købe et hus, så start med at leje et hus, for overhovedet at finde ud af, om du nu virkelig gerne vil bo i hus. Så kan du nemlig nå at ombestemme dig inden du træffer en endegyldig beslutning. Se denne video
Når du har givet dig selv flere muligheder og afprøvet dine antagelser, står du over for selve beslutningen. Men ofte vil umiddelbare følelser som glæde eller smiger, bare friste dig til at træffe de forkerte valg. En god huskeregel er aldrig at træffe store beslutninger, når du er følelsesmæssigt ude af balance.
Måske bliver du lokket til eller tilbudt et nyt arbejde hvor der er en højere løn end din nuværende. Du bliver duperet og måske vil din første følelse være at sige JA. Men ”hold your horse”. Overvej hvad det nye job indebærer. Er der ekstra transport, flere rejsedage, en trykket stemning eller en tosset chef?
Derfor: Skab afstand til beslutningen og dine umiddelbare følelser, så du kan overveje beslutningen i forhold til andre, mere dybereliggende parametre som værdier og passion. Tænk over hvad du ville råde din bedste ven til at gøre. Vent. Sov på det. Giv dig selv tid til at træffe en beslutning der er gennemtænkt.
Forskning viser, at umiddelbare følelser har indflydelse på vores beslutninger for, hvor meget vi spiser, overspringshandler eller prissætter forskellige produkter. Så tving dig selv til at træde et skridt tilbage fra din umiddelbare følelsesmæssige reaktion, og overvej, hvad din beslutning betyder på længere sigt. Tænk langt.
Som mennesker er vi dårlige til at forudsige udfald. En undersøgelse viser, at når læger selv mente, de var ”helt sikre” på en diagnose, tog de fejl 40 % af tiden. Og i en anden undersøgelse, hvor studerende lavede estimater, mente de, at der kun var 1 % risiko for at være gal på den – men de tog faktisk fejl 27 % af tiden. Vi er altså for skråsikre i vores egen overbevisning om, hvordan fremtiden kommer til at udfolde sig. Og det gælder faktisk især for ekperter.
Derfor: Erkend at du kan og vil tage fejl. Pas på med at konkludere standhaftigt om fremtiden.
Sagt på en anden måde: 4 gode råd til en god beslutning:
Af Sanne Juel
Inspiration til denne blog hentet fra Bro Blog – Morten Munster