Giv mig værktøjer!

Posted by sjuel on maj 1, 2015 in SANNE JUELS BLOG

Jeg underviser i stresshåndtering.

Det ved de fleste der læser min blog. Jeg underviser i almindelige sunde leveregler.

I virkeligheden handler stresshåndtering om, at kende sine egne sunde grænser og om at kende sig selv. At få sagt fra og til i passende mængder, at passe godt på sig selv (at være sin egen bedste ven) og forsøge at tage problemer/udfordringer med et lag teflon. At minde sige selv om at ordene PYT og NEJ, ER HELE sætninger. At holde fokus på alt det, der er at være taknemmelig over i livet. Åh, det blev lige lidt højtflyvende –

Nå, men lang historie kort
I går på stresskurset spørger jeg hver enkelt deltager, hvad de gerne vil have med hjem, når kurset slutter.
”Hvad har I brug for at lære? Vide? Gøre noget ved?”

Og alle siger – ”Giv mig værktøjer”…
(og her taler vi ikke om en hammer eller skruetrækker, men om praktiske nye ideer til hvordan de hver især kan lære at håndtere stress bedre).

Stress er både komplekst og individuelt – så det der virker for et individ, er måske ikke den rette vej for en anden. Never the less, er der nogle helt simple leveregler, som vi ved der hjælper generelt.

At sove, spise, bevæge sig, holde fri, være ude i naturen, slappe af mentalt engang imellem og at have gode relationer og være i nuet (mindfulness).

Så deltagerne ville gerne ha´ hjælp til:

• Undervis mig i at holde fokus og holde vedvarende fast i en god proces (ikke et projekt).
• Lær mig noget nyt som jeg kan integrere i min hverdag, så jeg kan få det bedre.
• Skaf mig øget bevidsthed om, hvad der kunne være godt for mig som individ.
• Lær mig en strategi så jeg kan ”cope” (mestre) det, der er svært for mig.
• Forklar hvordan jeg motiverer mig selv. Og fastholder motivationen.
• Vis mig kommunikationsmetoder der hjælper mig i hverdagen.
• Giv mig inspiration til at kunne leve med større trivsel.
• Vis mig nye veje jeg kan vælge at gå, når det er svært.
• Hjælp mig med at kunne kommunikere harmonisk
• Hvordan skaber jeg gode relationer?
• Hvad kan jeg selv gøre?

 

Det er jo ”småting”, at få styr på i et kursus på blot fem timer.
Men hver gang kaster jeg mig frygtløst ud i det, fordi jeg VED, at hjælper jeg bare en enkelt til mindre stress og større trivsel, er det en glæde for mig.

Så var det i går, at der var 2 MÆND på kurset
En sjældenhed, da det mest er kvinder der kommer (ligesom hos lægen. Mænd kommer først senere i processen).

I går var læringen, at lære at være stille med sig selv.
At bevæge sig. At få lys og luft. At sanse og mærke naturen. Så der var lagt en gåtur ind i programmet lige efter en kort frokost. En gåtur på 20 min. i skønne omgivelser (skov, blomster og sø) og bare være alene med sig selv. At kunne være alene med sig selv.

Og nu kommer det sjove så
Den ene mand kom tilbage fra gåturen efter 11 min. Gik direkte hen til mig og sagde:

”Sådan noget kvinde-noget med at gå en tur og være stille. Jeg kom her for at lære værktøjer til stresshåndtering og så sender du mig ud at gå. Sikke noget at spilde tiden på. Der kunne du i stedet for have undervist mig i 20 minutter i stressværktøjer”.

Og så blev jeg glad

Glad fordi han turde tale med mig, om det han oplevede. Glad fordi vi alle er forskellige og forstår forskellige definitioner af ordet værktøjer.

”Tak for din feedback” – sagde jeg. ”Hvad tror du jeg har villet med denne gåtur i kurset?” Hvordan tror du gåturen kunne påvirke dig? Og tænk nu hvis Gåturen VAR SELVE VÆRKTØJET?”

At den læring der finder sted, når vi er alene med os selv udendørs, er hvor skønt det er at have TID til sig selv.
TID til at kunne mærke sin krop. TID til ingenting i 20 minutter. TID til at hjernen får lidt fri. TID til restitution. TID til at kunne være sig selv.

Da de øvrige deltagere kom tilbage fra gåturen, havde de røde kinder, glimt i øjnene, de så friske ud, de smilede, nogle havde plukket anemoner fra skovbunden og andre var bare ”renset” i hovedet.

Da det var tid til evaluering, spurgte jeg ud i rummet; ”Hvad har det bedste været i dag? Og hvad skal jeg huske, at gøre næste gang når der kommer nye deltagere?”

Behøver jeg at sige, at alle nu sagde; ”for guds skyld behold den lille gåtur, tænk sig, at vi ikke gør det hver dag – bare en lille tur ud i luften, nu hvor vi bliver mindet om, hvor lidt der skal til for en øjeblikkelig bedring”.

Se sådan blev en helt almindelig gåtur til et værktøj!

———————————————————————————————————————————————-

Just for the record – Lille uddrag fra artikel af Frederik Bentsen med overlæge og neurofysiolog Troels W. Kjær

Meditativ gåtur på 10 minutter er nok

Fysisk aktivitet sætter nemlig gang i produktionen af hjerneceller. Hjernen er styret af vores nervesystem, og i følge overlæge og neurofysiolog ved Rigshospitalet, Troels W. Kjær, fungerer vores nervesystem forskelligt, alt efter om det er stresset eller afslappet.

Når det er afslappet, opbygger det kroppen, og der kan en gåtur gøre underværker. “At komme ud at gå sådan en lille meditativ tur på 10 minutter kan gøre rigtig meget”.

“Når vi kommer ud, og kroppen er i en afslappet situation, bliver der frigivet nogle signalstoffer”, siger Troels Kjær. “Der er blandt andet et stof, der hedder BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor red.).

Det lyder meget kompliceret, men det er et stof, der styrker hjernen, og får den til at vokse”.