Det skal være tilpas ubehageligt… hvis du vil være rigtig god til noget!

Hvordan bliver du virkelig god til noget?

Altså sådan RIGITG god til noget – a la – den bedste! Hvordan kan du blive ekspert på dit område og en ”legende” indenfor DIT felt? Om det så er indenfor skak, pileflet, foredragsholder eller fodboldspiller.

Det handler bla. om at have en Metode. Og være villig til …

At komme ud af din comfort zone

Du gør det hele rigtigt. Du er villig til at investere din tid. Du er vedholdende. Du er åben for, at du kan blive langt bedre, end du er nu. Men du rykker dig ikke rigtigt. Hvorfor?  Sandsynligvis befinder du dig på ”Alt er OK – jeg er i min comfort zone. Her er sikkert og jeg er tryg”.

Eks. Du bruger i gennemsnit mere end en time på at skrive på computer om dagen. Men spørg dig selv: Er du blevet bedre og hurtigere til at skrive på computer det sidste år? Nej, vel?

Det er egentlig underligt, for du træner jo hver dag. Forklaringen er blot, at kompetencen er røget på autopilot.
Og når det sker, stopper du med at udvikle dig.

Lav for guds skyld fjel!

Men du vil være ekspert, så du skal forbi OK følelsen. Du skal TURDE lave fejl for at forbedre dig.
Og det kræver det, man kalder Deliberativ træning.
En træning der fastholder dig i den fase, hvor du er bevidst om din udvikling, hvor du laver fejl og lærer af dem.

Syv  træningsprincipper

1. Træn med de bedste

Jo dygtigere mennesker, du træner med, jo dygtigere bliver du selv. Hvis du vil blive bedre til at spille guitar så -” Øv dig, mens du hører musikken, og på den måde spiller med på pladen – så øver du dig sammen med de bedste. Princippet fungerer i mange sammenhænge. Hvis du hele tiden omgiver dig med folk, der er bedre end dig, accelerer du din læreproces. Er du en ambitiøs medarbejder i en virksomhed, så læs biografierne om de store. Sæt dig ind i, hvad de gjorde. Bryd det ned. Vend og drej det. Spørg. Eller find et forbillede i virksomheden. Studer dem. Hvad er det, de kan? Hvad er det, de gør? Deliberativ træning handler om bevidst og vedholdende analyse og imitation. Altså at efterligne.

2. Det er når vi rammes af virkeligheden at vi forbedrer os! Træn så tæt på virkeligheden som muligt.

Der er historien om den virkelig dygtige designer, der altid holdt sine møder samme sted, som deres produkter blev solgt. Designer du cornflakes-pakker, så hold møderne nede i Super Brugsen. Er du golfspiller, så spil turneringer frem for at blive i driving rangens komfortzone. Skal du øve dine taleevner, så hold flere taler foran et ægte publikum. Alt det der gratis analyse i et kursuslokale rykker dig ikke.

3. Gør ting, du ikke kan (endnu)

Et klassisk deliberativt træningsprincip er at træne, så du med sikkerhed fejler. Hvis du vil lære at blive hurtigere på dit tastatur, så er metoden faktisk ret enkel. Den næste måned skal du konsekvent skrive 20 procent hurtigere, end du egentlig kan. Du vil lave en masse fejl, men du tvinger dig selv til at træne der, hvor du hæver dit niveau. Studier har fx vist, at de skøjteløbere, der forbedrer sig mest, er dem, der bruger mest tid på at øve de spring de ikke kan lande. Præcis som svømmere der skal lære hurtige vendinger i bassinet – de må øve igen og igen – med fokus præcis på det de endnu ikke mestrer..

4. Sørg for, at det er tilpas ubehageligt – (det er uhyggeligt, men sandt)

Det er skønt at opsøge flow i sin ”træning”- en  tilstand, hvor du glemmer tid og sted og bare helt ubevidst fordyber dig i din opgave. Flow er formidabelt til mange ting, men ikke til at dygtiggøre dig systematisk. Faktisk er det sikreste kendetegn på udvikling, at det er forbundet med ubehag. Du må gerne være tilpas utryg. Du må gerne være tilpas usikker. Det skal helst gøre tilpas ondt. (Der er forskel på smerte og ømhed).

5. Sæt farten ned. “Move slow – learn fast”.

Bliv ganske enkelt opmærksom på alle detaljer ved en kompetence. Et ordsprog indenfor yogaen hedder: ”If you wanna learn fast, you have to move slow”. Så du bevidst holder fokus på detaljen og træner præcis det du vil blive bedre til. Det er helt okay at det sker i et langsommere tempo for at kroppen kan optage den nye information. Senere kan du øge farten – når teknikken er på plads. Det svarer til at bygge et godt fundament.

6. Find nye veje og vinkler – udfordr dig selv

Gentagelse er vigtig, men det skal som nævnt være deliberativ – ikke på autopilot. Derfor led konstant efter nye vinkler at se træningen fra, nye feedbackmekanismer og nye miljøer. Så undgår du også at komme til at kede dig. Lav dine oplæg om. Find på nye præsentationsformer. Nye måder at indhente viden på. Nye mennesker at spørge til råds. Andre måder at lave dine rapporter på.

7.  Få feedback

Få ærlig og hurtig feedback fra folk du stoler på. (Ven, kollega, chef, kæreste eller mentor). Feedback gives anerkendende med først at rose, derefter pinpointe mulige forbedringer og så til sidst din unikke gode egenskab. Husk SELV at være proaktiv med dette princip, og opsøge  feedback. Det, der er karakteristisk for eksperter, er deres evne til kontinuerligt at bede om feedback.
Så de kan måle, veje, spørge, teste og analysere hele tiden med henblik på at forbedre sig og blive dygtigere. Så de ikke bliver selvtiltrækkelige i deres nuværende viden/kunnen.

 

Får du lyst til at læse mere om dette emne – kan jeg stærkt anbefale Bro Blog