Er jeg det virkelig værd?

 

  • Hvornår har du sidst købt en gave til dig selv? Sådan helt umotiveret?
  • Hvornår har du sidst holdt en fest for at hylde dig selv? Bare en fødselsdagsfest?
  • Hvornår har du sidst bare nydt at have tid til dig selv, læse en bog, sidde i sauna, drikke en LANG latte, sove midt på dagen?
  • Hvornår har du bare fejret noget som helst, fordi du synes DU ER DET VÆRD?

 

I går gjorde jeg det
Jeg har haft kig på den ring så længe, at nu skulle det være lyv. Den skulle med mig hjem.
Den skulle bo hjemme hos mig. Og så gjorde jeg det. Og det er en fantastisk følelse.
Også i dag. Bare jeg ser på den bliver jeg glad. Fordi jeg fortjente den!
Bare sådan fordi det var onsdag! En helt almindelig onsdag.

Se, nu handler det ikke kun om at bruge penge. Oplevelsen, gaven eller ”fejringen” kan også være en gave til dig selv i form af tid, omsorg, karbad/fodbad, massage, en god film, at læse uforstyrret i en bog eller noget helt andet (find selv på mere).

Det handler blot om at stoppe op
Kigge på sig selv og sige ”JEG trænger til at forkæle og fejre mig selv lidt nu”. Tik – tak tiden går.

Mange kvinder tror ikke, at de er værd at fejre, medmindre alt er perfekt omkring dem. De stiller meget store krav til sig selv, og føler at de skal levere, før de kan nyde. Jeg hører mange kvinder sige: »Jamen, er jeg virkelig det værd?«, og hvad så med børnene, manden, familien, bilen og ”hvad vil naboen ikke tænke?” (lidt karikeret – men du er sikkert med på betydningen).

Det handler ikke om at andre, men om at du bliver din egen allerbedste ven. At DU drager omsorg for DIG.

Bitte små gode handlinger overfor dig selv spredt ud over hele året – fordi du er det VÆRD.

Plot et par fejringsdage i din kalender og vær kreativ med hvordan du sætter pris på dig selv, fordi du er det VÆRD. Læs gerne punkt syv flere gange.

 

Livet er værd at fejre når du

 

1.   har fødselsdag

2.   oplever impulsiv glæde ved livet

3.   har opnået et godt resultat

4.   er tilfreds med en opgave – og INDEN du fortsætter til den næste

5.   bliver forfremmet eller får nyt spændende job

6.   har fortjent det

7.   og når du ikke har fortjent det