Tænk hvis “ikke at lykkes”, netop kan være at lykkes?

Posted by on apr 27, 2013 in SANNE JUELS BLOG

Hvem ved egentlig, hvad der er bedst for dig?

 

Tænk sig hvis det kunne vise sig ”ikke at lykkes” bliver det bedste der sker for dig, fordi der så åbner sig andre døre?

 

Ofte viser det sig sådan, at kriser er en mulighed for at kunne udvikle sig.
Gå nye veje, at turde forandringer (eller være nødt til det) og måske bringer det dig så et nyt sted hen, hvor du igen lærer nye ting. Du putter erfaringer/læring i din rygsæk!

 

Når du lærer at værdsætte dig selv, selv når tingene ikke går som du ønsker det, så kan du måske også tilgive dig selv lidt mere. Det kan smitte af positivt på andre, fordi du så måske også lærer at tilgive andre.

 

Hvordan tror du at du skal være?

 

Tænk sig hvis du kunne give slip på at være sådan som du TROR du BURDE være? Tænk sig hvis du nu ”bare” ikke behøvede, at være anderledes end du er lige nu? Hvordan ville du have det hvis du bare var dig lige nu? Hvordan ville det føles?

 

Stress handler ofte om overbelastning!

 

Der kan være tale om overbelastning:

 

  1. På jobbet – fusioner, fyringer, nye opgaver, få ressourcer
  2. I privatlivet – skilsmisse, utroskab, problemer med børnene
  3. I dine tanker – er jeg god nok som den jeg nu er?
  4. Eller ernæringsmæssig stress – cola, chips, chokolade, cigaretter m.m.

 

Hvis du gerne vil din stress til livs – så handler det i høj grad om at lære dig selv at kende. Om at kunne mærke efter, om at kunne sige fra (NEJ er en hel sætning) og om at sætte ting i perspektiv (PYT).

 

Find årsagerne og udryd dem i stedet for at symptom behandle. Lær at forebygge.

Tænker du, ”hvordan gør jeg så lige det?”

 

Stressens fem S´er

 

Tænk på dig selv som en bil!

 

Kører du for hurtigt, bliver motoren ødelagt, og bilen brænder sammen.
Kører du for langsomt, har din motor svært ved at starte og komme i gang.
Kører du med speederen nede for længe, bliver motoren overbelastet.

 

Derfor hold godt øje med Stressens 5 fare Signaler (Thomas Milsted, Stressfri gennem krisen)

 

  1. Søvn
  2. Sexliv
  3. Spisevaner
  4. Sociale vaner
  5. Selvforståelse

 

 

Søvn
Du sover mindre og ikke mindst dårligere. Uro.

 

Sex

 

Du orker slet ikke at dyrke sex. Og det har stået på i en længere periode.

 

Spisevaner

 

Da kroppen bruger store mængder af sukker, fedtsyre og proteiner, når den er stresset, hungrer du efter hurtigt omsættelige kulhydrater. Når du er stresset, bliver du nærmest besat af søde sager. Du ved jo godt at man ikke kører langt på literen på vingummi bamser, fast food, 8 kopper kaffe, chokolade og vin. Læg mærke til om du får et øget forbrug af stimulanser. Det er et faresignal!

 

Sociale vaner

 

Jo mere stresset du bliver, jo større sandsynlighed for, at du dropper venner. Du isolerer dig og

holder dig væk fra sociale arrangementer. Gider det ikke. Orker ikke. Igen vær opmærksom på om det står på i længere tid. Måske bliver du også lys- eller lyd følsom.

 

Selvforståelse

 

Når ydre omstændigheder ændrer sig, kræver det tid og robusthed. Stressorer påvirker dig. Din identitet kan blive rystet, fordi mange af de ydre ting, der danner rammen om dit liv, som

job, bolig og forbrug, er truet.

 

Stressdagbogen

 

Stressdagbogen er et værktøj til at finde årsager udfra symptomer og så analysere sig frem til løsninger (ofte god ide sammen med en rådgiver).

Derefter finder du nye løsninger eller lærer at agere i stedet for at reagere.

 

 

Fat pennen og arbejd i denne rækkefølge:

 

  1. Hvornår på dagen mærker du noget? Skriv tidspunkt ned
  2. Hvad mærker din krop? Hvor mærker du noget? Er det hovedpine, svimmelhed, aggressivitet, råben, sveder, ryster, ondt i maven, tics ved øjnene eller andet? Skriv ned hvordan din krop reagerer
  3. Hvad sker der omkring dig? Kommer chefen forbi? Skændes du med kæresten? Er det når du ser vasketøjet/rod eller en fyldt inbox i din mail?
  4. Så skriver du hvad du tænker. Er det tanker som ”Jeg når det heller aldrig” – ”Gid jeg var alene” – ”Gå væk alle sammen” – ” Jeg er en dårlig kone/mand/mor/veninde” eller ”Gid jeg kunne blive indlagt og ligge og kigge op i loftet i 14 dage?”
  5. Så giver du dig selv en karakter mellem 0-10 (hvor 10 er mega stresset – 0 er total meditation)

 

Hvis du vænner dig til at skrive ned når din krop reagerer og prøver at fortælle dig noget, så vil du i løbet af en lille uge kunne se et MØNSTER.

 

Derefter handler det så om alternative løsninger, så stressen mindskes og kroppens signaler tages alvorligt.

 

Hvis din krop er overbelastet, skal du passe på med at belaste den yderligere. Det betyder, at hård motion ikke altid er vejen frem mod en afbalanceret og stressfri hverdag. I stedet har din krop brug for ro og hvile.

 

 

Hvad hjælper?

 

Når kroppen er afslappet, bliver de kemiske stoffer i blodet, der giver angst og spændinger, reduceret. I stedet oplever man velvære og afslapning, der

forhindrer, at stressen udvikler sig til en egentlig depression.

En god måde at komme ned i gear på er via meditation, mindfullness eller yoga, der ofte vil påvirke pulsen og blodtrykket og sænke niveauet af stresshormoner i kroppen. Træn vejretrækningsøvelser og lyt til guidede visualiseringer (for at få ro i hovedet).

 

 

Sanne Juel Coaching – www.sannejuel.dk