”Vind med vilje” til jobsamtalen (part1)

Lyt til snedkerens tommelfingerregel: ”Mål to gange, sav en gang”.

Kom forberedt, du får kun EN chance til samtalen. Derfor, find ud af hvad er virksomhedens behov? Og præcis hvordan kan du løse det for dem? Spor dig ind på, hvad det allervigtigste er at få løst for dem?

Du gennemlæser stillingsannoncen på kryds og tværs. Tjekker hjemmesiden og måske ringer du inden, for at spørge yderligere ind til stillingen (kun relevante spørgsmål hvis du ringer)… så DU VED hvad de har brug for, og så du kan fortælle dem, at det kan DU KLARE for dem.

Det er ultimativt vigtigt, at du VED hvad de har brug for. Ellers så spørg godt ind til samtalen. Og sørg for at fortælle dem, at det kan du løse for dem. Har du så en vindende personlighed og der er kemi – så er den hjemme.


Vær den bedste researcher EVER

Find ud af følgende FØR du ankommer til samtalen. Og ja, det er helt okay at ringe til virksomheden INDEN samtalen, så du kommer optimalt forberedt.
  • Tages der test? Hvilke?
  • Vil der evt. være flere samtalerunder?
  • Hvor lang tid er der sat af til samtalen?
  • Hvem vil være tilstede under samtalen (Google dem)
  • Skal du medbringe noget? Forberede noget hjemmefra?
  • Vil der være en relevant opgave der skal løses på stedet?

 

Kend dine succeshistorier

Eks. hvor har du tidligere haft succes. Hvilke resultater har du skabt? Hvordan gjorde du, hvilke kompetencer brugte du og fortæl derfor, at du kan gøre det igen, selvom det måske er på et nyt område.
Altså det du har lært i en branche på et bestemt område, det kan parallelforskydes til en anden branche/område/opgave, fordi du har tilegnet dig kompetencerne og derfor kan løse tilsvarende opgaver.

Når du først har fået kørekort, som følge af træning i kørelærerens gamle Opel, er der en god chance for, at du uden de større vanskeligheder vil være i stand til at køre en Toyota, selvom du aldrig har prøvet at køre Toyota før. Præcis som når du én gang har lært at cykle, så glemmer du det ikke, bare fordi du måske ikke har cyklet i otte år.

En tillært kompetence kan genopfriskes hurtigt.

 

Hvilke tre kompetencer tæller til din fordel?

  • Hvor er det, at du kan brænde igennem?
  • Hvilke tre egenskaber er dine stærkeste?
  • Hvilken faglig viden kommer du med, som har værdi for virksomheden?
  • Hvad kan du i øvrigt bidrage med? Hvad er dine ”bonus” færdigheder? Hvilke værdier bringer du med dig, erfaringer, viden fra andre brancher og personlige interesser/passion.
  • Vær meget bevidst om dine styrker, fordi hvis du ikke kender dem, hvordan skal arbejdsgiveren så finde frem til dem.
  • Et stærkt afslutnings statement kunne være:

 

Tak fordi I sat tid af til at møde mig i dag, jeg håber jeg har givet udtryk for i dag, at jeg er resultatorienteret, faglig stærk indenfor xxx og er god til at samarbejde på tværs i organisationer”.

Sanne Juel